Gladsaxe var i 2019 i medierne, da de ville samkøre data for at spotte mulige udsatte børn. Det var planen at anvende en robot, der baseret på data fra f.eks. tandplejen skulle kunne spotte evt. udsatte børn. Projektet skulle hjælpe kommunen med at finde disse børn, for end det normale gennemsnit som var 8 år. Det at finde et udsat barn før dette tidspunkt, kan være med til at hjælpe både forældre og barnet. Forældrene ville kunne få forældre kompetence rådgivning eller andet, barnet kan måske komme i aflastning, alt dette så familien kan få den hjælp der skal til, før et barn evt. skulle anbringes.
Skal vi anvende de data vi har, køre det gennem en robot eller Artificial intelligence (AI) for at finde et evt mønstre? Skal vi profilere borgere, sætte dem i kasser? Dette er nogle af de mange spørgsmål der kan og vil blive stillet i 2019 og specielt i øjeblikket. Dette er bestemt ikke det sidste indlæg om dette emne.
I Gladsaxe er den dataunderstøttede tidligere opsporing var tænkt som en del af projektet ’Familier der lykkes’, som er en udvidet tidlig indsats over for udsatte familier i Gladsaxe. Kommunen har blandt andet uddannet pædagoger, sundhedsplejersker og jobkonsulenter i tidlig opsporing og oprettet en Familiesupport, der laver opsøgende arbejde over for de familier, som bliver opsporet på denne ’gammeldags’ måde.
I Gladsaxe sagen, blev kommunen ramt at et databrud, der betød at projektet blev sat på pause. Det lovgrundlag der skulle gære projektet muligt, blev indstillet da flere partier mistede tilliden og først ville sikre sig at borgernes data blev håndteret forsvarligt. Men spørgsmålet er der fortsat, skal vi og hvordan anvender vi alle de data vi har.
I dag kigges der mere, på data vi har. Der laves mere og mere ledelses information systemer (LIS), disse skal være med til at understøtte en beslutning i forvaltningen. Men kunne borgerens data ikke være med til at understøtte borgerens sagsbehandling? Ville det ikke være muligt, hvis vi åbent gik ud og spurgte om lov til at samle nogle af borgerens data for at give den bedste sagsbehandling. Med åbenhed og transparent er jeg sikker på vi kan komme langt. Vi skal ikke gemme tingene, eller undlade at tale om det. Videoovervågning, har vi fået talt op til at hvis det er i det offentlige rum, gør det ingen forskel så længe man ikke har noget at skjule.
Det udsagn kunne også bruges med data.
Data anvendelse
I dag kigges der mere, på data vi har. Der laves mere og mere ledelses information systemer (LIS), disse skal være med til at understøtte en beslutning i forvaltningen. Men kunne borgerens data ikke være med til at understøtte borgerens sagsbehandling? Ville det ikke være muligt, hvis vi åbent gik ud og spurgte om lov til at samle nogle af borgerens data for at give den bedste sagsbehandling. Med åbenhed og transparent er jeg sikker på vi kan komme langt. Vi skal ikke gemme tingene, eller undlade at tale om det. Videoovervågning, har vi fået talt op til at hvis det er i det offentlige rum, gør det ingen forskel så længe man ikke har noget at skjule.
Det udsagn kunne også bruges med data.
Vi ville sikkert alle rigtig gerne vide, om vi på et tidspunkt ville udvikle kræft, muligheden for at mindske risikoen hvis muligt. Dette kunne også gøre sig gældende i forvaltningen, hvorfor ikke kigge på om en arbejdsløs, ville være tilbage på arbejdsmarkedet indenfor kort tid eller der er en risiko for at borgeren bliver langtidsledig. Det vil betyde at den enkelte sagsbehandler kan have fokuseret på de borgere der har sværest, og borgere der hurtigt kan komme tilbage, skal ikke have så meget hjælp.
Budskabet er dog at det skal ske åbnet og i dialog, alle der er arbejdsløse skal have viden om at det er sådan sagsbehandlingen hænger sammen, dette for at sikre den borger som “markeres” som stærk har mulighed for at sige hjælp og vil få hjælpen.
Data kan og skal anvendes i den offentlige forvaltning, jeg tror de fleste af os tænker gå i gang. MEN det skal ske i åbenhed, dialog og med samtykke. Det offentlige må og skal ikke behandle borgerens data, med mindre der er givet sammentykke til det, og det skal være forståligt for borgeren hvad der gives samtykke til.
Dette blog indlæg udtrykker min egen holdning og ikke min arbejdsplads, læs mere om mig under Om mig
